Dette inspirationsmateriale med fokus på dramatiseringer samler erfaringerne fra et projekt støttet af NCFF og er målrettet lærere i grundskolen og andre praktikere, som vil anvende legende tilgange i sprogundervisningen.
Inspirationsmaterialet indeholder anbefalinger til arbejdet med digitale dramatiseringer og fem praktiske eksempler til de forskellige undervisningstrin i grundskolens sprogfag engelsk og tysk, som lærere kan bruge i arbejdet med fx elevernes mundtlighed og ordforråd. Eksemplerne findes samlet i publikationen, men kan også downloades enkeltvis nedenfor.
Materialet er udarbejdet af Bente Meyer, lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Foruden forskere har sproglærere i tysk og engelsk fra tre skoler (2.-8. klasse) deltaget i projektet.